Pift terrassen eller haven op med flotte, lækre liggestole!

Pift terrassen eller haven op med flotte, lækre liggestole!

En terrasse bør indeholde mange ting. Vigtige elementer som haveborde, havestole og en parasol der skygger for solen. Mange vil sågar også argumentere for, at en terrasse eller en have bør have fine krukker med farverige blomster. Alt sammen noget der gør en glad og tilpas! Alle disse forslag og ideer er bestemt gode. Jeg vil da også næsten gå så langt, som at sige at flere af dem er uundværlige. 

Dog synes jeg at alle haver og terrasser fortjener at byde på flotte, lækre liggestole. Stole der indbyder til mange timers afslapning og hygge i enten skyggen eller solen. Foruden at liggestolen ofte er et pænt og æstetisk møbel, der pynter gevaldigt, er det også utroligt behageligt at spendere flere timer i liggestolen på en varm og dejlig sommerdag. Måske med en god bog?

Derudover er liggestolen perfekt til en velfortjent middagslur. Jeg mener bare, hvem kunne ikke have brug for sådan én i sommervarmen? Bare en gang imellem. Altså, det skader jo aldrig! 

Mine favoritter af liggestole

Når man er på udkig efter liggestole til haven eller terrassen er det altid vigtigt at vælge et møbel, der matcher ens personlige stil og smag. Det er dig, der skal kigge på møblet dagligt og derfor skal du kunne lide det. Så pyt med hvad alle boligmagasinerne nødvendigvis mener. Derudover synes jeg også, at du skal sikre dig, at din liggestol har en høj komfort. For hvad er en liggestol i virkeligheden værd, hvis ikke man ligger godt i den? I min optik ingenting. For liggestolen skal jo gerne være meget mere end blot pynt. 

Derfor mener jeg også, at ovenstående kriterier er de vigtigste at overholde. Dog afholder det ikke mig fra at anbefale mine favoritter. Så må man jo selv om, hvorvidt det også er dine favoritter eller ej. 

Jeg ELSKER personligt liggestole i flet. De ser så luftige, enkle, elegante og lette ud. De emmer af god smag og sommer. Jeg synes, at de er særligt fine, hvis de piftes op med lyse eller hvide hynder. Der findes mange forskellige typer af liggestole udført i flet – og de findes også i forskellige prisklasser. Dog ved jeg, at de forhandles til billige penge rundt omkring.

Derudover elsker jeg også liggestole, der er inspirereret af loungestilen. Har man i forvejen lounge inspirerede møbler på eksempelvis terrassen, er det en rigtig god idé også at vælge liggestole i samme stil.